Støt biografforeningen - og bliv evt. også medarbejder

Støt Bio Langeland økonomisk

- som medlem af biografforeningen. Med dit medlemsskab er du, på demokratisk vis, med at at bestemme hvordan Bio Langeland drives og udvikler sig. Men medlemskontingentet er også en væsentlig indtægtskilde for biografen.

Det koster kun 100 kroner pr. person om året, at være medlem af Langelands Biografforening. Når du har indbetalt årets kontingent vil du modtage et medlemskort. Medlemskortet er personligt, og giver, ved forevisning ved køb af billet, ret til 10% rabat. Rabatten kan ikke bruges sammen med andre rabatter som f.eks. Biografklub Danmark. Du skal kunne forevise ID ved forlangende.

Vi er mere end 1000 medlemmer, men foreningen har plads til mange flere.

Bliv frivillig medarbejder

Som medlem af biografforeningen har du også mulighed for at støtte Bio Langeland ved at blive frivillig medarbejder. 

Bio Langeland drives af cirka 100 frivillige medarbejdere. Måske vil det være noget for dig at bruge et par aftener eller eftermiddage om måneden i selskab med andre, glade, frivillige medarbejdere?

Alle medarbejdere er ulønnede, men du får gratis billetter til en stor del af de film, som vises i biografen.

Vores venteliste er ikke så lang lige i øjeblikket og har du lyst til at høre nærmere, så udfyld nærværende formular - så vil du blive inviteret til et informationsmøde.

Bemærk: For at være frivillig medarbejder skal du være medlem af biografforeningen.

 

Udfyld og indsend formularen

Jeg vil gerne være medlem. *
Jeg vil gerne være frivillig medarbejder.

Jeg har indbetalt 100 kr. via MobilePay 154950, bankoverførsel til kontonummeret 1551-0016931535 eller i biografens cafe.